Indlæg tagget med ‘brok’

Adaptere

onsdag, 13. februar 2008

Her den anden dag købte jeg nye højtalere til min compute. Nogle små sorte nogle, der ikke fylder ligeså meget som de 13 år gamle klodser jeg har stående på skrivebordet. Skidegodt! De passer ovenikøbet til min skærm. Så er det bare lige det går op for mig, at da de højtallere er rimelig små, så er der ikke indbygget adapteri dem. Den kommer selvfølgelig med ved siden af. I form af en kollosal klods der skal i en stik kontakt. Lidt ligesom en mobil oplader. Bare gange 5 i størrelsen…ok ok. Måske kun gange 2 eller 3, but you get the point! Jeg har 2 strømskinner liggende under mit skrivebord. Plastret til med stik af den ene og den anden slags… HVORFOR ER DET SÅ AT SAMTLIGE PRODUCENTER AF ELEKTRONIK MENER AT DE SKAL LAVE STIK DER FYLDER MINDST 2 PLADSER I EN STRØMSKINNE!?!?!?

Jeg har også en lampe liggende fra Ikea. Den har jeg haft liggende længe. Der er ikke plads til adapteren i mine strømskinner. Ja ja.. jeg ved godt at jeg bare kan købe flere skinner eller bruge en forlænger ledning eller et eller andet lir. Men hvad skulle jeg så brokke mig over?!

Det er da helt ærligt også lidt besynderligt at der er absolut ingen der har tænkt den tanke at et par computerhøjtalere måske skal sluttes til et sted, hvor der allerede bliver trukket en del strøm til resten af computeren måske?!

Grrr.

Derudover vil jeg bare lige sige, hvor herligt det er at det snart er forår! Jeg var ude og gå i Frederiksberg have med min søster i weekenden, og det var jo mega solskin og mega varmt og mega alt muligt! Yes! Så skal racercyklen snart frem! :-)

Track and trace er en joke!

mandag, 14. januar 2008

Her den anden dag bestilte jeg en ny køler til mit grafikkort over nettet.
Præcis som man kunne forvente får jeg ordrebekræftelse osv. fra butikken. Senere samme dag for jeg endda to mails, om at nu er min pakke blevet sendt og blah blah blah.

Med en af de to mails følger så et “Track and trace” nummer, fra PostDK, som man kan bruge til at følge sin pakke inde på deres hjemmeside, så man ved hvor i verden den befinder sig. Det jo sådan set også en strålende service. HVIS BARE DET VIRKEDE!

Helt ærligt! Hvad nytter det at have et sådant system, når der absolut intet står inde på deres hjemmeside om, hvor i verden min pakke befinder sig. SUK. Jeg klikker ind og ser at de dog har registreret at pakken er sendt. Det da altid noget. Men nu bestilte jeg den i fredags og i dag er det mandag. Ja ja..jeg ved godt det er weekend og blah blah blah. Men så vidt jeg ved, sover postDK ikke hele weekenden væk, ligesom os andre.

Om pakken kommer i dag eller i morgen, gør mig ikke så meget. Jeg synes bare at det er ganske fjollet at have et “sporingssystem”, der ikke sporer en skid!

Jeg har ved andre lejligheder bestilt ting over nettet…ja jeg er stor fan af den slags… Og oplevet at track and trace var helt blank! Man kunne ikke engang se at pakken var sendt. Først, da jeg havde modtaget pakken, kom der lige 5 status beskeder om at den havde været en tur forbi 2 forskellige pakke centraler, før den landte i Vanløse.
Se  dét er jo super godt at vide bagefter.  Så slipper man nemlig for at udspørge sin pakke om den har haft en god tur! Det må være det der er planen med Post Danmarks track and trace system! Jep.

p.s. Jeg er ikke en bitter gammel mand! Jeg kan bare godt li’ at brokke mig !