Track and trace er en joke!

Her den anden dag bestilte jeg en ny køler til mit grafikkort over nettet.
Præcis som man kunne forvente får jeg ordrebekræftelse osv. fra butikken. Senere samme dag for jeg endda to mails, om at nu er min pakke blevet sendt og blah blah blah.

Med en af de to mails følger så et “Track and trace” nummer, fra PostDK, som man kan bruge til at følge sin pakke inde på deres hjemmeside, så man ved hvor i verden den befinder sig. Det jo sådan set også en strålende service. HVIS BARE DET VIRKEDE!

Helt ærligt! Hvad nytter det at have et sådant system, når der absolut intet står inde på deres hjemmeside om, hvor i verden min pakke befinder sig. SUK. Jeg klikker ind og ser at de dog har registreret at pakken er sendt. Det da altid noget. Men nu bestilte jeg den i fredags og i dag er det mandag. Ja ja..jeg ved godt det er weekend og blah blah blah. Men så vidt jeg ved, sover postDK ikke hele weekenden væk, ligesom os andre.

Om pakken kommer i dag eller i morgen, gør mig ikke så meget. Jeg synes bare at det er ganske fjollet at have et “sporingssystem”, der ikke sporer en skid!

Jeg har ved andre lejligheder bestilt ting over nettet…ja jeg er stor fan af den slags… Og oplevet at track and trace var helt blank! Man kunne ikke engang se at pakken var sendt. Først, da jeg havde modtaget pakken, kom der lige 5 status beskeder om at den havde været en tur forbi 2 forskellige pakke centraler, før den landte i Vanløse.
Se  dét er jo super godt at vide bagefter.  Så slipper man nemlig for at udspørge sin pakke om den har haft en god tur! Det må være det der er planen med Post Danmarks track and trace system! Jep.

p.s. Jeg er ikke en bitter gammel mand! Jeg kan bare godt li’ at brokke mig !

Tags: , , ,

3 kommentarer til “Track and trace er en joke!”

  1. Sandie siger:

    Jeg kan give dig et eksempel på hvorfor track and trace er en vidunderlig ting. Ser du, jeg har 3 gange mistet en pakke i posten, hvor jeg med track and trace havde bevis på at der var sendt noget til mig. Samtidigt fik jeg tilsendt noget i sidste uge, og kunne ikke forstå jeg stadig ikke havde modtaget det i lørdags; og da jeg slog op kunne jeg se de havde udleveret den til privat – jeg har dog ikke modtaget noget, så er spændt på hvad de siger til denne sag :-)

  2. Michael Als siger:

    Ja i de tilfælde er det sikkert ganske fornuftigt… Men i de fleste tilfælde kommer pakkerne da også frem…og så virker det da bare fjollet at man ikke kan se, hvor ens pakke er, før efter man har fået den. :-)

    Altså..i teorien er det da et smart system.. Synes bare ikke at det virker, som det skal.

  3. Jimmy siger:

    Hej du :P nu ved jeg godt den er 2 år gammel :P den her blog, men nu er det såden at systemet fungere fint … det kræver bare at postmanden husker at scanne pakken ved ankomst, pakning, og levering, sker dette ikke så får du heller ik nogen information, men det kræver os at butikken du har handlet hos, får sendt deres datafiler afsted med alle de pakker der ryger ud den dag, :) hvis det ik sker, så får du eller de ikke engang noget information om hvor den er henne :) ..

Skriv en kommentar