Sidste uge ringede min mormor, og inviterede mig, min søster og hendes kæreste ud og sejle. Det blev så i dag. Så efter skole mødte jeg Birgitte og Linus på stationen og vi futtede af sted i den gamles bil mod Frederiksværk Lystbådehavn.
Det viser sig så at blæse 8 meter i sekundet og vi har modvind. Så ingen sejl på udturen, men skidt pyt. Det er fedt og vi bliver våde.. Eller…Linus blev i hvert fald.
Da vi vender om i medvinden er det som om vejret skifter helt. Det gør det dog ikke..vi har jo bare medvind. Det var fedt. På med sejlene og det hele.
tøf tøf tøf… Jeg vil også have en båd når jeg har tjent min første milliard. Bare en lille en, med 3 master eller noget. Sådan lidt Horn Blower stil. Så skal jeg også bare have nogle til at sejle den, da jeg ikke kan binde alle de der knuder der skal til.. hmm..
På fredag skal jeg opereres…jeg er IKKE nervøs….eller noget…ARGH… Tror de ambuterer min arm..og også den anden bare for at være sikre.
God weekend og godt nytår.